ER AFSLUTTET 25. Oktober 2025 kl. 22.39
SÅ ER KNÆK CANCER i HOLBÆKs STORE ON-LINE AUKTION SAT IGANG!
Download Auctionet-appen både til Android og iOS hér:
Gå ind på www.auctionet.com og opret en konto hvis du vil byde.
Find vores auktion under temauktioner, eller direkte på dette link:
https://auctionet.com/.../3989-knaek-cancer-i-holbaek...
Gå ind og kig på alle de spændende ting du kan byde på allerede nu...Flere rigtig spændende ting kan komme til i de kommende dage - så følg endelig med - det blir´ spændende helt ind til det sidste!
Du kan, i løbet af auktionen, stadigvæk donere effekter, oplevelser og ydelser til auktionen. Disse indleveres til:
Woxholt Auktioner, Østerled 28 bygning B, 4300 Holbæk.
Åbningstider:
Mandag og onsdag 10.00 - 17.00
Fredag 11.00 - 16.00
1. lørdag i måneden 10.00 - 15.00
Tirsdag og tordag kun åbent efter aftale på 2938 5659 / 6172 0634
Det er også hos Woxholt Auktioner at du kan besigtige de forskellige effekter, indenfor deres åbningstid.
Auktionen udløber den 25. oktober kl. 21.00 - 23.00 i forbindelse med Knæk Cancer i Holbæks årsafslutning i BOXEN i Holbæk. (Nærmere info følger).
Hvornår
Den 25. september 2025 - 25. oktober 2025 kl. 21.00 - 23.00
Hvor: On-Line.
Se links i teksten.
ER AFHOLDT 25. Oktober 2025
Glæd dig til 4 sjove og svedige timer på indendørs bike i den gode sags tjeneste!
Til fordel for Knæk Cancer i Holbæk inviterer vi til et energifyldt event, hvor hver time har sit helt eget tema – fra fest og farver - til power og puls. Uanset om du er erfaren spinner eller bare klar på en sjov udfordring, er der plads til dig!
Det bliver fyldt med grin, god energi og masser af motivation. Tag venner, kollegaer, din kæreste eller hele cykelklubben med – her handler det om fællesskab, samvær og at gøre en forskel sammen.
Mellem runderne kan du nyde en velfortjent pause i loungeområdet, hvor der er plads til netværk, hygge – og selvfølgelig fadøl og popcorn.
Der vil være konkurrencer og en spændende tombola med flotte præmier – så der er endnu flere gode grunde til at være med og støtte en vigtig sag.
Kom og sved for en sag. Det bliver sjovt, det bliver meningsfuldt – og du er inviteret!
Dato: 25.10.2025 5: Start tidspunkt: 9.00, In between:
- Instruktør Tema 1: 9.00-9.50
- Instruktør Tema 2: 10.05-10.55
- Instruktør Tema 3: 11.10-12.00
- Instrukrør Tema 4: 12.15-13.05
- Fri leg til kl. 14.00
Hvornår
Lørdag d. 25. oktober 2025
kl. 09.00 - 14.00
Hvor: Go2Fitness
Østre Havnevej 11C,
4300 Holbæk
ER AFHOLDT den 4. Oktober 2025
Kom og støt op om en vigtig sag og få en masse fed motion og hygge.
Jeg (Søren) er blevet Ambassadør for KNÆK CANCER I HOLBÆK og i den forbindelse vil jeg og Go form Kalundborg gerne støtte op om denne vigtige sag. Det gør vi med et stort træningsevent:
Lørdag d. 4. oktober 2025 fra kl. 9.00-12.00.
Det koster 100 kr. pr. hold du deltager på og hele beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer I Holbæk, som derefter sender hele beløbet videre til Kræftens Bekæmpelse store Knæk Cancer show d. 25. oktober.
Der vil være gratis morgenbuffet hele morgen/formiddagen, for alle der kigger forbi Go form og træner.
Styrketræningen er åbent som normalt og I er selvfølgelig også meget velkommen til at gå ombord i morgenmaden og give et bidrag til Knæk Cancer I Holbæk.
Cycling salen:
Kl. 9.00-9.45 Knæk Cancer Cycling m/Søren
Kl. 9.45-10.30 Knæk Cancer Cycling m/Nils
Kl. 10.30-11.15 Knæk Cancer Cycling m/
Kl. 11.15-12.00 Knæk Cancer Cycling m/Lene
Spejlsalen:
Kl. 8.30-9.25 Knæk Cancer STRONG m/Natasja
Kl. 9.30-10.25 Knæk Cancer DANCE m/Trine
Cross salen:
Kl. 10.30-11.30 Knæk Cancer CROSS m/Søren
Sauna Gus:
Kl. 9.15-10.30 Knæk Cancer Sauna Gus
Kl. 10.45-12.00 Knæk Cancer Sauna Gus
Tilmelding og betaling I reception eller på mail til info@go-form.dk.
Begrænset antal pladser. Alle kan deltage, uanset om du er medlem eller ej.
Hvornår
Lørdag den 4. oktober
Kl. 09.00 - 12.00
Hvor: Go´Form, Hareskovvej 13E,
4400 Kalundborg
Tilmelding og betaling I reception eller på mail til info@go-form.dk.
ARRANGEMENTET AFLYST 2. Oktober 2025
AFLYST AFLYST AFLYST AFLYST AFLYST AFLYST AFLYST AFLYST
Kære deltager i ”Middag og foredrag med drabsefterforsker Kurt Kragh”, i morgen den 2. oktober 2025.
Det er med stor beklagelse at vi er nødt til at aflyse begivenheden ”Middag og foredrag med drabsefterforsker Kurt Kragh” på Restaurant Jensens Bøfhus, i morgen torsdag den 2. oktober kl. 17.30.
Kurt Kragh er desværre blevet pludseligt syg og er ikke i stand til at gennemføre det planlagte foredrag.
Alle betalende deltagere vil selvfølgeligt blive refunderet den indbetalte billetpris, inden for nærmeste fremtid.
Det vides endnu ikke om begivenheden vil blive opslået på et senere tidspunkt. Skulle dette blive tilfældet vil du blive tilbudt billetter hertil, før begivenheden bliver slået op offentligt.
Vi beklager inderligt den sene aflysning, og sender Kurt Kragh vores allerbedste ønsker om en snarlig bedring!
De bedste hilsner
Michael Skovgaard
ProjektChef
Knæk Cancer I Holbæk 2025
Hvornår
Torsdag den 2. oktober 2025
kl. 17.30 - 21.15
Hvor: Jensens Bøfhus
Havnevej 3, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT 27. September 2025.
Restaurant SURI og fem talentfulde Masterchef-kokke, inviterer dig til en fed eksklusiv aften med Masterchef-kokken Asger Madsen i spidsen.
*** Dato og tid: Lørdag den 27. september 2025, kl. 17:00 - 01:00.
*** Sted: Maskinværkstedet, Havnevej 9, 4300 Holbæk.
*** Pris: Kr. 1.495,00 pr. person.
*** Bemærk at der er et begrænset antal pladser. Det er derfor efter «først til mølle» princippet...
*** Hvad kan du forvente? ***
En festlig aften med en udsøgt 7-retters menu, kreeret af en gruppe passion-erede og lynende dygtige kokke, ledsaget af udvalgte vine.
Aftenen byder i øvrigt på spændende overraskelser.
Herudover dans og underholdning fra én af verdens bedste Dj´s!
Vi ser frem til en helt uforglemmelig festlig aften.
HUSK AT DET GÅR TIL ET GODT FORMÅL!
De bedste hilsner
Festudvalget.
Hvornår
Lørdag den 27.september 2025
Kl. 17.00 - 01.00
Hvor: Maskinværkstedet, Havnevej 9, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT 27.September 2025.
Der er plads til alle - og der er en rute til alle ;-)
Du kan vælge at gå eller løbe ruterne på 1 km, 5 km, 10 km, 15 km el. 21 km, alt efter hvad du kan og har lyst til - Vi starter og slutter alle ved Holbæk Street Food.
Du/I bestemmer selv om man vil gå eller løbe på alle ruter, blot er det eneste krav til alle, at man skal være i mål senest kl. 16.00 - Det vigtigste er, at I HYGGER og kommer for at bakke op om Knæk Cancer i Holbæk 2025.
Alle ruterne vil være i vores skønne by Holbæk og omegn. Vores ruter krydser hinanden, så selvom man ikke går/løber den samme rute, mødes man alligevel derude. Lad os fylde dagen med glade smil og højt humør!
I start- og målområdet vil der hele dagen være underholdning med bla. live -musik, Ambulancer & Sophus figuren fra Falck kommer selvfølgelig igen i år og sender deltagerne godt afsted :)
Kræft rammer de fleste af os. Mens sygdommen siges at ramme hver tredje dansker, rammer konsekvenserne af den også et utal af pårørende, der sammen med deres kære får livet slået ud af kurs. Det er med andre ord en sag, der vedkommer os alle.
Vi ses
Hvornår
Lørdag den 27. September 2025
kl. 09.00 - 16.00
Hvor: Gl. Havn Street Food Holbæk, Kanalstræde 19,
4300 Holbæk
ER AFHOLDT 26. September 2025.
Efter en succesfuld efterårstur i 2024, hvor de spillede 21 koncerter rundt om i Danmark, er duoen Ivan Pedersen og Nanna Larsen tilbage med et stærkt lineup og klar til at bringe deres musikalske vision til nye højder i 2025!
De to erfarne sangere og sangskrivere er kendt for deres dygtighed og energi på scenen, og deres tidligere turnéer har givet dem værdifuld erfaring med at overraske og engagere nye publikum. Med en fælles forkærlighed for americana, countryfolk og den amerikanske sangskrivertradition, har de udviklet en musik, der rummer både et nordisk tvist og et voksent perspektiv på livet.
Ivan Pedersen, en legende i dansk musik med næsten 1 million solgte albums og et væld af hits, og Nanna Larsen, en internationalt anerkendt singer-songwriter, der har haft hits på Billboard i Japan og flere asiatiske markeder, kombinerer deres erfaring og kreativitet til at skabe en unik koncertoplevelse.
Under koncerten på Rotationen vil de blive akkompagneret af et stærkt liveband bestående af guitarist Jimmy Guldbæk og Lucas Pinarbasi, som spiller både el-guitar, bariton-mandolin og pedal steel guitar. Nanna Larsen bidrager selv med akustisk guitar, mandolin og banjo, mens Ivan Pedersen styrer percussion og trommer.
Dette er en koncert for dem, der sætter pris på stærke melodier, ærlige tekster og en levende scenepræstation. Vi glæder os til at byde Ivan Pedersen & Nanna Larsen velkommen til Rotationen i 2025!
Rotationen donerer 100,00 kr. pr. solgt billet til KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025
Hvornår
Fredag den 26. september 2025
kl. 20.00
Hvor: Rotationen, Havnegade 3,
4300 Holbæk
ER AFHOLDT 24. September 2025
Oplev et levende foredrag og skønne fotos fra Bjørn Thomsens kajaktur i Grønland og nyd samtidigt gode smagsprøver fra vinens verden, som Casper T. Mortensen fra ”Passion for vin” præsenterer for os.
En aften som får os alle til at dagdrømme, imens vi samtidig støtter en god sag.
Hele billetprisen kr. 200,-, samt 10% af prisen for evt. salg af vin, går ubeskåret til KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025.
Glæder mig til se jer 😊
De bedste hilsner
Jens Falkesen
Hvornår
Onsd. den 24. September 2025
kl. 18.30 - 21.00.
Hvor: Holbæk Kajak Klub, Finsings Plads 3, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT den 21. September 2025
Et brag af en musikalsk eftermiddag – koncert med Danmarks 3 bedste bygarder!
Kom og støt et godt formål, når Holbæk Garden inviterer til en storslået koncert i Vipperød i forbindelse med KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025!
Vi er meget stolte over at vi skal dele scenen med Roskilde og Slagelse. Deres musikalske bidrag og støtte til KNÆK CANCER i HOLBÆK gør denne koncert helt særlig.
Når Holbæk Garden, Roskilde Garden og Slagelse Garden går på scenen, er der garanti for gåsehud og god energi.
Dato: 21. september 2025
Sted: Vipperød Hallen, Rensdyrvej 4, 4390 Vipperød
Tidspunkt: Kl. 14.00 (dørene åbnes kl. 13.15)
Gør en forskel med din billet. Tag familie og venner med og oplev en eftermiddag, der både rører og begejstrer.
Til koncerten kan du forkæle dig selv og samtidig støtte et godt formål!
Du kan bl.a. købe:
Lysposer: skriv en hilsen, et navn eller en tanke og lad den lyse op i mørket som en smuk støtte til KNÆK CANCER i HOLBÆK.
Amerikansk lotteri: Vind flotte præmier og vær med til at gøre en forskel.
Hovedpræmien er en koncert med Holbæk Garden.
Kaffe og kage: Nyd en hyggestund med hjemmebag og varm kaffe.
Kolde drikke: sluk tørsten med vand, sodavand og øl.
Alt overskud går til KNÆK CANCER i HOLBÆK – så kom og vær med til en meningsfuld og festlig dag!
Musik, fællesskab og kamp mod kræft – det bliver en dag, du ikke vil gå glip af!
Vi håber vi ses!
ER AFHOLDT den 10. September 2025
Kom med til en hyggelig aften i “Ellens Hus” i Søstrup.
Vi skal lave en fin nølgering med Macrame teknik (Knytte)
Liselotte Svan vil hjælpe os igennem teknikkerne til at knytte den fine ugle på nøglering.
Macrame giver et væld af muligheder for at lave smukke ting - alt fra en simpel nøglering til tasker, punge, skønne vægophæng, ophæng til planter, julepynt og smykker… kun fantasien sætter grænser.
Tid og sted: Ellens Hus, onsdag d. 10. september kl. 18.30 – 21.00.
Der vil være kaffe/te og kage
Max 20 deltagere
Pris kr. 300,-
Inkluderet materiale til at lave nøgleringen.
Tilmelding og betaling: Kontakt Maja Kjeld, Tlf: 2889 5803 gerne på SMS
Seneste tilmelding d. 9. September kl. 20.00
Overskud fra arrangementet går til Knæk Cancer i Holbæk, 2025.
ER AFHOLDT den 21. August 2025, kl. 18.00 - 21.00
Kom med til en uforglemmelig aften i hjertet af Holbæk på Cafe Zehros, hvor det spirituelle møder det kulinariske.
Vi inviterer dig til et eksklusivt arrangement med intim stemning og kun 40 pladser – så skynd dig, hvis du vil sikre dig en billet!
Clairvoyant Mia Safehaven gæster os denne aften og vil give indsigtsfulde beskeder og budskaber fra den åndelige verden. En oplevelse, der både kan vække eftertanke, inspiration og nærvær.
Samtidig forkæler vi sanserne med lækker tapas og et glas vand, vin eller øl – en smagfuld rejse serveret i hyggelige omgivelser.
Glæd dig til en sanselig aften med dybde, god energi og velsmag. Perfekt som selvforkælelse eller som gave til én, du holder af.
Pris pr. person kr. 375,-.
Heraf går kr. 200,- ubeskåret til KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025.
Hvornår
Torsdag den 21. August
kl. 18.00 - 21.00.
Hvor: Café Zehros, Algade 39, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT den 10. August 2025, kl. 14.00
Kom og vær med til en glad og festlig eftermiddag hos Skippers Bistro, med den fedeste 60´er musik "på den store klinge", leveret af JOHNNY & the Heartbeats.
Vi gentager den store succes fra sidste år og glæder os til at se dig "rocke og rulle" sammen med os andre!
Entreen er gratis!
Til gengæld må du MEGA-gerne medbringe din mobiltelefon og give et frivilligt bidrag til KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025 efter bedste evne.
Bandet spiller gratis til fordel for den gode sag.
Vi glæder os til at se dig/jer til en fed eftermiddag i musikkens tegn!
Hvornår
Søndag den 10. august kl.14.00
Hvor: Skippers Bistro, Strandmøllevej 247, 4300 Holbæk (v. Holbæk Marina)
Frivilligt bidrag til:
KNÆK CANCER i HOLBÆK MobilePay nr: 20834
ER AFHOLDT den 31. maj 2025, kl. 09.00 - 14.30
Her er arrangementet for dig, vennerne og jeres motorcykler. Få en fantastisk dag!

Kom med ud i det blå - Hop op på din MC og få en super oplevelse i og omkring Holbæk, mens du samtidig støtter en god sag: KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025.
***Dato og tidspunkt: Lørdag d. 31 maj 2025 kl. 10.30***
Pladsen åbner for indtjek og morgenkaffe kl. 09.00
Holbæk MC er stolte over, at stå i spidsen for denne event igen i år. Bak os op, så vi sammen kan gøre en forskel.
Som sidste år foregår turen i og omkring Holbæk, med start fra "Munken" på Munkholmvej 315.
Turen starter med gratis kaffe ved Munkholm Kiosken, hvortil du kan bestille morgenbrød fra Munkholm Kiosken. Bestilling sker via link for tilmelding.
Kl. 10.30 kører vi ud i den smukke natur i og omkring Holbæk. Turen går blandt andet gennem Algade, som vi ALLE kører fælles op ad, og derfra ud til Skippers Bistro ved Holbæk Marina.
Du kan spise ved Skippers Bistro og bestilling af mad sker via link for tilmelding.
Trine fra Skippers Bistro, donerer denne dag 15 % af omsætningen på mad, is og drikkevarer til KNÆK CANCER i HOLBÆK, så HUSK AT BESTILLE DIN FROKOST!
Skippers Bistro vil denne dag kun kunne tilbyde, det udvalg som er muligt som tilkøb her, så husk derfor at bestille på forhånd.
Efter spisning kører vi igen, og ender ved Gl. Havn Street Food Holbæk på Gammel Havn, hvor der skal vises motorcykler frem.
Hele turen sker under eskorte af Marshalls fra BMW MC Klub Denmark.
Alt dette får du for kun 100 kr. pr. MC.
Hele beløbet bliver doneret til KNÆK CANCER i HOLBÆK.
Vi glæder os til at se jer!
På vegne af Holbæk MC
Finn, René og Thomas
Hvornår
Lørdag d. 31. maj 2025
kl. 09.00
Hvor: Munkholm Kiosken, Munkholmvej 315, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT 28. maj 2025 kl. 19.00-20.30
VI GØR DET IGEN :)
WORKSHOP TIL FORDEL FOR KNÆK CANCER I HOLBÆK
Kom med til en spændende aften, hvor du bliver guidet ned i en meditativ tilstand, hvor du kan forkæle både din krop og dit sind.
Om du har brug for at slippe angst, sorg, stress, bekymringer eller andre psykiske og følelsesmæssige udfordringer – eller har brug for at lindre smerter, fjerne fysisk ubehag, sænke blodtrykket, regulere kropstemperatur, skrue ned for tinnitus, styrke fertiliteten eller andet kropsligt, vil wellness-hypnosen kunne hjælpe dig.
Har du ikke et specifikt emne, du vil arbejde med, kan du sagtens være med alligevel. Alene turen ned i det underbevidste sind er en skøn rejse. Dernede er du nemlig helt autentisk dig, og det er en fantastisk oplevelse at møde dit eget ”jeg”, uden hverdagens forstyrrelser.
Workshoppen tager 1 ½ time. Tag behageligt tøj på og eventuelt et lille tæppe, hvis du er kuldskær. Der vil være stole til alle, men hvis du hellere vil ligge ned, er du velkommen til at tage en yogamåtte med:-)
Jeg glæder mig til at forkæle dig!
Kærlig hilsen,
Margith Sommer
Formidler, terapeut og hypnoterapeut
Hvornår
Onsdag den 28. maj 2025
kl. 19.00 - 20.30
Hvor: ATSE Optik,
Nygade 6, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT 26. april 2025 kl. 09.45-10.45
Eventet "Funktionel Styrke" byder på træning med vores egen kropsvægt. Fokus er på øvelser der gør os bedre til at fungere i den hverdag vi har.
Vi starter med opvarmning der tager udgangspunkt i den neurofysiologiske viden samt i de øvelser vi efterfølgende skal lave.
Derefter træner vi muskelstyrke og udholdenhed med vores egen kropsvægt og afslutter timen med udstrækning.
Træningen er for alle.
Prisen for dette er 100 kr. pr. person, der går ubeskåret til KNÆK CANCER i Holbæk.
Mød op, støt et godt formål, og gør noget godt for din krop.
Mange hilsner
Jumping Fitness Holbæk
Malene Kjeldstup
Hvornår
Lørdag den 26. april 2025
kl. 09.45 - 10.45
Hvor: Jumping Fitness Holbæk
Lillevang 43b, 4300 Holbæk
ER AFHOLDT 7.april 2025

Bliv ambassadør for KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025!
Vi søger hele tiden nye ambassadører til KNÆK CANCER i HOLBÆK 2025!
Vil du være med til at gøre en forskel og støtte en vigtig sag? Så bliv en del af vores engagerede ambassadørteam der allerede består af
39-43 frivillige ambassadører.
For at du kunne høre mere om, hvad det vil sige at være ambassadør, inviterede vi dig til dette informationsmøde.
På mødet fortalte vi om alle de spændende opgaver du kan være med til at løfte som ambassadør.
KNÆK CANCER i HOLBÆK er en 100% non-profit forening, hvor alle arbejder frivilligt med ét fælles mål: At samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse og den store landsindsamling i oktober 2025.
Er du frisk på at være med? Du kan altid melde dig som ambassadør - også EFTER denne begivenhed!
Kontakt:
Ambassadøransvarlig René Aastrand på tlf: 4014 6680
Vi glæder os til at møde dig!
Kontakt:
René Aastrand, tlf: 4014 6680
Mail: ambassador@kcih.dk
ER AFHOLDT den 22. marts 2025

Kære Dk`s Hyggeligste "FREDAGSHYGGEGRAVELRYTTER"!
Dk`s Hyggeligste FREDAGSHYGGEGRAVELRYTTER... GRAVELTUR No. 9.
Kan vi ikke lokke med en GRAVELTUR hvis start- og slutstedet sælger lækre Flæskestegsandwich og Skippers Bistro Sodavand
0.5 L !!! – Nemlig SKIPPERS BISTRO, HOLBÆK
Vi cykler en tur på ca. +3 timer – 60 km., i det smukke landskab i og omkring Munkholm og slutter af med at spise sammen inde i varmen! Ruten bliver med maximal antal skovstier bundet sammen af en smule asfalt...
Der er plads til alle på denne Gravel Tur - Så bare kom :):)
Når ruten ligger 100% fast, bliver det muligt at downloade den til sin cykelcomputer.
Det er koster 65.00 kr. at deltage i GRAVELTUREN. Spisning skal du også betale for. Uanset om du skal spise med eller ej, skal du booke en plads.
De 65,00 kr. går ubeskåret til KNÆK CANCER I HOLBÆK 2025.
Hvad koster det at spise med? Pris 110.00 kr. pr. pers. - som dækker en stor flæskstegsandwich og en Skippers Bistro Sodavand 0.5 L.
Ved køb af bespisning og støtte til KNÆK CANCER I HOLBÆK 2025 bliver totalprisen for en SUPER dag på GRAVELHESTEN kr. 175,-
Program:
* kl. 09.00 - Åben for tjek in.
* kl. 09.30 - Velkomst og afgang for alle.
* kl. 12.15 / 12.30 - Retur og hygge for alle.
Denne GRAVELTUR er lavet i samarbejde med ambassadør for KNÆK CANCER I HOLBÆK 2025, Benny Stillhoff.
OBS: Begrænset antal pladser : 150 Gravelryttere
Hvornår
Lørdag d. 22. marts 2025
kl. 09.30
Hvor: Skippers Bistro, Holbæk
ER AFHOLDT den 6. marts og 30. marts.

Vinterbadeklubben Holbæk inviterer deres medlemmer til to særlige saunagus-events, hvor de kombinerer varme, velvære og velgørenhed. Ved at deltage og donere 100 kr. eller mere støtter medlemmerne Knæk Cancer i Holbæk – hele beløbet går ubeskåret til den gode sag.
Vinterbadeklubben Holbæk er stolte over at kunne støtte en så vigtig sag og håber at de kan bidrage med nyttige støttemidler i 2025.
Billetter
(kun adgang for medlemmer). Donation ved ankomst på minimum 100 kr.
MobilePay 20834
Ved at støtte Knæk Cancer i Holbæk er du med til at gøre en reel forskel i kampen mod kræft – hver en krone tæller! Vil du være med? Udfyld formularen og vi kontakter for nærmere aftale.
Tak fordi du gør en forskel.